Gå til sidens indhold
 

The Tall Ships Races 2019 Aarhus

Fortid møder fremtid på Aarhus Havn, når sejlskibene vender tilbage d. 1.-4. august 2019

I august 2019 sætter verdens smukkeste skibe hinanden stævne i Aarhus, når Aarhus er sluthavn for The Tall Ships Races. The Tall Ships Races - verdens største kapsejlads for sejlførende skoleskibe - bliver en maritim begivenhed, der fejrer både fortid og fremtid.

 

Tusindvis af unge søfolk fra hele verden og flere hundrede tusind besøgende vil fylde Aarhus og skabe et maritimt folkeliv uden sidestykke. The Tall Ships Races Aarhus fylder havnen med kulturoplevelser i mange afskygninger og på eventpladsen vil der være et væld af gratis aktiviteter fra morgen til aften. Der vil være gratis adgang til de deltagende skibe, som afholder åben skib.

 

Aarhus blev født ved åens udløb på havnen, og det er her scenen sættes - midt i århundredets forandring, hvor de nye bynære havnearealer vises frem i deres tilblivelse, og hvortil de smukke, stolte skibe fra hele verden vil tilføre en eventyrlig dimension. Med over 100 skibe og 3.000 besætningsmedlemmer som omdrejningspunkt vil havnen komme til at emme af ægte regattastemning krydret med et imponerende, gratis kulturprogram for de mere end 500.000 gæster, der forventes at besøge havnen.

 

Med The Tall Ships Races 2019 vil Aarhus skabe en maritim byevent og samtidig have fokus på at øge interessen for og kendskabet til dansk skibsfart og havet som arbejdsplads. The Tall Ships Races 2019 Aarhus bliver en begivenhed for alle lige fra nysgerrige børnefamilier, eventyrlystne unge til gamle sømænd.

 

The Tall Ships Races 2019 Aarhus kommer til at byder på masser af aktiviteter fra første skridt på havnepladsen. I Aarhus vil skibene ikke blot være til pynt - de bliver bragt mest muligt i spil og er derfor et centralt omdrejningspunkt for eventen. Eventen byder på et stort familieaktivitetsprogram, som skal skabe liv og stemning og engagere de mange besøgende til at deltage aktivt ved at se, røre, lugte, smage og lytte til den maritime event.

  

Der er gratis adgang til eventområdet og på de deltagende skibe, som holder åben skib.

 

 

Kontakt

Charlotte Kirk Elkjær

Projektleder TSR19

Aarhus Events

DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2

8000  Aarhus C

Mobil: 51 57 67 18

E-mail: 

 
 

Opdateret: 19.9.2016

Afdeling: Aarhus Events

Send kommentar: TSR2019 Aarhus

Telefon: 23 32 83 62

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code